Henrik optog denne film i 2010 under et dyk til Johannes L.
Jeg havde helt glemt den, men så klippet på youtube ved et tilfælde.
Den modige stenbider forsvarer sine æg mod alle trusler uanset størrelse, i dette tilfælde min behandskede hånd.
Henrik optog denne film i 2010 under et dyk til Johannes L.
Jeg havde helt glemt den, men så klippet på youtube ved et tilfælde.
Den modige stenbider forsvarer sine æg mod alle trusler uanset størrelse, i dette tilfælde min behandskede hånd.
Dette galleri indeholder 9 billeder.
Lørdag var klubben ved Tisvildeleje strand med eleverne. Vinden kom Smukt fra SydØst, så stranden og vandet var i læ. Desværre ikke nok til at holde et par regnbyger væk, men vi var jo alligevel våde. Eleverne fik set hvor meget … Læs resten
Søndag i påsken, var hele klubben afsted med elever på en tur til havheksen ved Amager strandpark. Luften var tidlig forårskold, en stor fordel ved uddannelse, fordi man lærer at klæde om hurtigt. 5 instruktører til at betjene 8 elever, var luksus for alle parter. På mit første dyk nåede jeg, udover den almindelige elevobservation, at opsamle en 2 kg fladfisk til nærmere artbestemmelse. Det viste sig senere at være en pighvar.
På andet dyk med Oliver, svømmede vi direkte på heksens højre bryst, (pkt 6 på kortet), igennem de store betonrør og på vejen retur lykkedes det Oliver at fange en lille rødspætte, som dog fik løbepas (svømmepas?) grundet størrelsen. På land styrede Pia løjerne og nåede udover at betjene diverse elever med bly og råd, at slagte pighvarren, hvilket forhindrede en egentlig genudsættelse. (Pighvar kan i øvrigt glimrende bruges i Bouillabaisse).
Bouillabaisse er en fiskesuppe, der stammer fra området omkring Marseille i Provence. I den kan anvendes flere slags fisk og skaldyr.
Her er en hurtig version, passende til forret for 4-5 personer, der kan laves på 25 minutter.
Hak en gulorod og et løg ganske fint og svits det af i en stor sautepande.
Tilsæt 3-4 dl hvidvin og lad det koge op. Tilsæt 1 kg friske muslinger i skal, (blåmuslinger er gode, men man bruger hvad man ellers kan få fat i)
Lad muslinger dampe under låg i 5 minutter og tag dem derefter op med en hulske.
Suppen tilsættes en dåse hakkede tomater, saltes og smages til med krydderier, f.eks basilikum eller safran. Et lille strint balsamico eddike topper smagen.
Mens krydderierne koger i suppen, pilles muslingerne ud af skallerne og lægges tilbage i suppen.
Tilsæt yderligere ca 400g god hvid fisk, (Pighvar er toppen) i mundrette stykker og lad dem pochere med i ca. 5 minutter.
Server straks med groft brød og evt. den traditionelle Rouille.
Dette galleri indeholder 6 billeder.
Torsdag var vi en tur på Anders Martin. Vejrmanden havde lovet at det skulle blive fredeligt og det passede. Jeg dykkede med Margit og vi fik fotograferet lidt sønelliker. Der var 8-10 m sigt og en let østgående strøm. Der … Læs resten
Rødt oksekød og tigerrejer, en heftig kombination.
Her har vi taget en oksemørbrad og skåret i tykke skiver.
Stegt på panden, så de stadig er røde i midten.
Tigerrejerne er købt rå, pillet og lynstegt på panden i olie og hvidløg.
Serveres på toppen af bøffen rygende varme.
Dertil kartoffelbåde, stegt i ovnen med bredbladet persille, salt og peber.
Stegte champignon og en sovs af sherry og røget paprika fuldender serveringen.
Som ekstra kick serveres en iskold hvidvin eller rose.
Måske en lille salat af babyspinat og rucula, med feta og agurk.
I weekenden havde vi fornøjelsen at besøge Restaurant O, Tallinn, Estland
Blandt stedkendte går den for at være exceptionel god og det er et fuldt fortjent rygte.
Vi prøvede smagsmenuen med tilhørende vinmenu.
Generelt indtryk:
Superlækre råvarer, rene smagsindtryk uden forvirring. Afdæmpet indretning med god plads, baggrundsmusikken lidt vel høj. Meget høflig og nærværende betjening.
Alt i alt et meget behageligt besøg og en oplevelse til topkarakter.
Anbefales på det kraftigste !
Dette galleri indeholder 7 billeder.
Søndag var vi en tur ved kalkbruddet på Stevns. Sigten var helt formidabbel, omkring 10-12 meter. Let overskyet med en meget let nordgående strøm. Jeg dykkede med Rene og vi startede fra vendepladsen og svømmede ret ud til ca 4 … Læs resten
Tag en svinemørbrad og puds den af. Læg et snit på langs ca 3 cm fra enderne og fold ud. Læg yderligere 2 snit lidt kortere, på hver side af det første snit, så mørbraden kan foldes helt ud. Fyld indersiden op med f.eks. soltørrede tomater, krydderier, løg eller hvad hjertet begærer. Luk mørbraden sammen om fyldet og hold den fast med omviklet bacon. Steges 45-50 minutter i ovnen ved 180 grader.
En svinemørbrad pudses af og brunes på panden.
Rør en fars af hakket kød, æg og mel og spred det over en stor plade putterdej lagt bagepapir.
Fyld op med lækkerier efter eget valg, f.eks.soltørrede tomatter, hakket persille, nødder og krydderier. Læg den brunede mørbrad på midten og rul butterdejen sammen til en samlet pakke.
Bag i ovnen en times tid ved ca 180 grader.