Restaurant O , Tallinn

 I weekenden havde vi fornøjelsen at besøge  Restaurant O, Tallinn, Estland

Blandt stedkendte går den for at være exceptionel god og det er et fuldt fortjent rygte.
Vi prøvede smagsmenuen med tilhørende vinmenu.

  • 2 slags fisk med creme og rødbede consomme
    Lille starter udenfor menuen, god ren rødbede smag i consommeen
  • Pastinak puré suppe med tørret rådyr kød, jerky style
    Fin cremet hvid suppe, med pastinak og strejf af persille(olie?)
  • Letrøget ål pocheret i æblevin med urter og frisk agurk
    Fast smagfuld ål uden tendens til fedme, smager ikke rigtig æblevinen
  • “Utraditionel” bøf tatar, salat af bredbladet syre og brøndkarse creme
    Gennemsnitlig bøftartar, med meget fint tilbehør.
  • Sorbet af grønne æbler
    Let og frisk, med meget fin æblesmag
  • Whitefish (Helt) med vanille infuseret kål og græskar-muskat sauce
    Sprødsteg skindside med rigtig god smag, kål-vanille sammensætning fungerer fint
  • Vildt med løgmarmelade tartelette, selleri puré og blåbær sauce
    Mørbrad med rød kerne, supermør og velsmagende, veldefineret selleri med afdæmpet smag, kraftig løgmarmelade, meget fin frugt i blåbærsaucen, men lidt for meget syre.
  • Blåbær Cheesecake, vanilleis og bagt æble creme
    God frisk frugt og fin bund i ostekagen , med strejf af kardemomme, meget luftig æblecreme, der næsten forsvinder før den er på tungen. Almindelig vanillieis.

Generelt indtryk:
Superlækre råvarer, rene smagsindtryk uden forvirring. Afdæmpet indretning med god plads, baggrundsmusikken lidt vel høj. Meget høflig og nærværende betjening.

Alt i alt et meget behageligt besøg og en oplevelse til topkarakter.
Anbefales på det kraftigste !

Dette indlæg blev udgivet i Anmeldelse og tagget . Bogmærk permalinket.