Florida

Fantastiske Florida

Vi glider sagte afsted over sandbunden mellem 2 klippeformationer, på bare 8 m dybde. En grøn muræne kigger frem af en mindre hule og jeg når at tage et par billeder, inden min makker prikker mig på skulderen og peger op på 2 ørnerokker, som majestætisk flyver forbi i adstadigt tempo. Vi er på Molasses reef, 20 minutters sejllads ud for Key Largo i det sydlige Florida.

Koralrevet

Koralrevet omkring The Keys, som øerne kaldes lokalt, er hjemsted for en stor mængde tropiske arter. På vores andet dyk støder vi på en 2,5 m lang nurse-shark, som meget typisk hviler på bunden. Vi kommer ind på et par meters afstand, inden den bliver tilstrækkeligt træt af vores tilstedeværelse og dovent glider op og ud i det blå. Undervejs når vi at se et stykke kraftigt fiske line hænge ud af den ene mundvig – et bevis på at også lystfiskere stortrives på øerne.

Koralrevene er meget nemme at dykke på, meget moderate dybder fra 5-15 meter og masser af liv. Store stimer af fisk, som er alt andet end sky. Hvis man skal sammenligne med Rødehavet, så er det nemmere at komme tæt på dyrene, men deres farver er ikke helt så kraftige og markerede. Den store Atlantisk barracuda ser vi alle steder, både som enkelte fisk i meget stor størrelse og som mindre fisk i stimer.

Både The Keys og den største del af Everglades national park udgør Monroe County og man har haft en klar strategi om at udvikle turismen på øerne. Et af resultaterne er flere store vrag, som er sænket som kunstige rev, til gavn for både fiskelivet og dykkerturismen. Vi er især kommet for at dykke vrag og har booket os ind på 3 af de mest populære i løbet af ugen

Duane

På det første vragdyk besøger vi USCGC Duane. Duane er det man normalt vil kalde et Anders And vrag. Det står helt intakt, ret op og ligner præcis det det er:  et stort militært patruljefartøj på 100 m . Oprindeligt bygget i 1936 og efter at have deltaget både ved D-dag og Vietnam krigen, blev det sænket i 1987 som kunstigt rev på 40m dybde. Allerede i få meters dybde kan vi begynde at se de første dele af Duane. Sigten er omkring 25 meter og vi svæver ned mod skorstenen, hvor den ene af 3 permanente bøjer er gjort fast. Vi slipper linen og glider med den lette strøm ned forbi overbygningen, som er moderat begroet. Mindre stimer af små fisk vimser omkring, mens større barracudaer står på strategiske steder omkring kravereden og søgelænderet.

Duane er sænket med åbne luger overalt og vi kigger undervejs ind i de forskellige rum. Fra et af rummene i bagbords side fører en trappe op. Vi nikker indforstået, tænder lygterne og fortsætter ind i rummet. En mindre stribet muræne kigger nysgerrigt frem, da vi Kigger op ad trappen og aner et svagt blåt skær – tegn på at der er udgang i den anden ende. Vi glider op ad trappen og kommer ud på broen, hvor vi kan kigge ud af de fremadrettede vinduer og overskue fordækket. Vi svømmer ud på styrbord side og fortsætte ned ad vraget. Vi er 10 12 dykkere i vandet og en lille ældre dame svømmer ivrigt rundt og stikker et Go-pro kamera på en lang pind ind i alle huller. Dykning er måske ikke for alle, men så for de fleste. Vi fortsætter agten ud og runder agterstævnen i ca 30 m dybde. Da vi  vender snuden op i strømmen for at svømme tilbage, lægger vi for alvor mærke til strømmen og sørger for at komme ind i læ af vraget og lette anstrengelsen.

Vi har brugt omkring 20 minutter af vores dykkertid og da vi dykker med enkelte 80 cf (11,5 L)  flasker er tiden begrænset.

Spiegelgrove

USS Spiegel Grove er af de største kunstige rev i Florida. Oprindeligt bygget i 1955 og sænket i 2002. Selve sænkningen gik helt galt, idet Spiegel Grove begyndte at synke for tidligt, rullede rundt og stod i flere dage på hovedet fra bund til overflade. Det lykkedes at få lagt Spiegel Grove ned på bunden, men den endte med at ligge på styrbords side. To bugserbåde prøvede at få vendt vraget så det stod opret, men måtte opgive og sådan lå det i 3 år, indtil orkanen Dennis kom forbi med 8 meter bølger og satte vraget rigtigt på en enkelt nat. De vi glider ned mod Spiegel Grove, tror vi i første omgang at det er bunden vi ser. En stor ubrudt flade med sparsom bevoksning. Lidt længere nede kan vi se at ”havbunden” har et søgelænder og det er taget på overbygningen vi rammer. Vraget er virkelig enormt. Det er bygget som ”Dock Landing Ship” dvs, at halvdelen af skibet er en stor flydedok, med en helikopterplatform oven på. To store kraner rækker indover dokken og fra kranførerhuset midtskibs vejer ”Stars and stripes” sagte i strømmen.

Et par goliath groupers i sværvægtklassen fører sig frem i strømlæ bag den ene kran, da vi svømmer forbi. Jeg hiver kameraet op til skud, men kommer med en temmelig uhøvisk ytring i regulatoren, da kameraet blinker ”No memorycard”. Så kan man lære at checke inden man hopper i. Min makker ryster opgivende på hovedet og gør tegn til, at vi atter svømmer frem mod overbygningen. De øverste fire dæk gå fra ca. 18 ned til 32 m dybde. Alle luger er taget af og vi kan kigge ind og se lange gange og mange rum. Vi har ikke gas til det denne gang, men på et senere dyk tager vi turen ned gennem de øverste 3 dæk og kommer ud på bagbordside. Hvis man holder sig i ydersiden, kan man nemt komme hurtigt ud, men det er muligt at komme så langt ind, at man bør have en redundant luftforsyning med. Desuden kan der være både dårlig sigt og trængsel, når 10-12 dykkere pisker rundt i vraget. I nogle af de mere stille rum finder vi god sigt og kan se de gamle drejebænke i et af værkstederne.

Vandenberg

USNS General Hoyt S. Vandenberg ligger lige ud for Key West og vi er kørt fra Key Largo kl 6 morgen, for at kunne komme med båden kl 9. Der blæser en god vestenvind og et øjeblik ser det ud som om skipper er ved at aflyse, men vi er allerede ombord og udstyret monteret, så det vil være penge ud af vinduet. Få minutter senere er vi afsted med kurs mod Vandenberg. Vi har vraget for os selv denne dag. Vi er den eneste båd på vandet og udover vores selskab er der kun 2 andre dykkere. Når man se bølgerne forstår man hvorfor. Vi bliver vugget rundt af 1½ m bølger og sidder fladt ned på dækket for at tage dragter på. Heldigvis er skipper erfaren og det tager kun få minutter at binde på bøjen og få lagt sikkerhedsliner ud. Lidt efter er vi på vej ned mod Vandenberg. Allerede i 5 meters dybde er der helt roligt, sigten er moderat med meget fnuller i vandet. Vandenberg blev oprindeligt bygget som troppetransport, men blev ombygget til missilsporing og i den forbindelse udstyret med adskillige store sattellitparaboler.

Parabolerne er som en magnet på os fotografer og vi kappes om at få de mest spektakulære vinkler og kompositioner. De andre dykkere leger med en kort stund, men mister snart interessen og begynder at svømme længere ned omkring vraget. Vi er et hurtigt smut inde i overbygningen og finder de gamle radarkonsoller og de typiske hævede gulve, som vidner om at der har været massive elektriske installationer. En mandshøj ventilator bekræfter at der også været godt gang i varmen ombord. Vi skal nå det hele, så turen går ud forbi forbroen, hvor endnu et ”Stars and Stripes” hænger lettere sammensunket og slidt. Vi når ud omkring ankerspillene, inden vi må tilbage. Skipper har givet meget specifikke instruktioner. 23 minutter bundtid, 5 minutter til opstigning og nul dekompression. Hvis vi ikke er i overfladen efter 28 minutter, vil han anse os for forulykkede og tilkalde Coast Guard. Det er trods alt spidsen af Bermudatrekanten, understreger han med sammenknebne øjne. Vi ved godt, at han nok vil vente lidt længere inden han sætter det store apparat i gang, men vi føjer ham og er tilbage efter 28 minutter. Vi bliver enige om at nøjes med 45 minutters overfladetid inden 2. dyk, men det føles væsentligt længere pga. af vind og bølger. Heldigvis er der skyfri himmel og 22 grader, så det er bare at sætte sig og følge med bådens bevægelser. På andet dyk er vi nede omkring agterenden og når lige at kigge ind på toppen af motorrummet. Igen står barracudaer i strømmen omkring vraget og lader til at være ligeglade med både dykkere og overfladebølger. Hernede er der altid roligt og her forstår man virkelig hvorfor man dykker.. Vi glemmer overfladeverdenens rullen og bumpen og falder ind i roen,  nyder vægtløsheden og den fantastiske dykning. I 23 alt for korte minutter.

The Keys

Florida Keys er en stribe øer, som strækker sig ud fra fastlandet, startende med Key Largo lige syd for Miami og ned til det kontinentale USA’s sydligste punkt på Key West. Et lang koralrev strækker sig ubrudt langs de syd-østlige side af øerne og netop ud for Key Largo ligger John Pennekamp coral reef state park. Parken, som strækker sig næsten 5 km ud i atlanten, blev oprettet i 1963, for at værne om det eneste koralrev i det kontinentale USA.

Transport:

Norwegian har en direkte rute mellem København og Ft.Lauderdale. Fra Ft. Lauderdale er der ca. 2 timers kørsel til Key Largo og yderligere 2 timers kørsel til Key West.

Priser:

Et ”2-tank-dive” koster typisk 80$ , men man sparer 6-12 % ved at købe pakker med 6-8-10 dyk, herudover betales 10-12 $ pr. fyldning, hvis man ønsker nitrox.  Det er ofte muligt at forhandle endnu bedre rabatter, hvis man er en større gruppe.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Anti-Fars kontrol *