Stevns Kalkbrud

 Søndag var vi en tur ved kalkbruddet på Stevns. Sigten var helt formidabbel, omkring 10-12 meter. Let overskyet med en meget let nordgående strøm.  Jeg dykkede med Rene og vi startede fra vendepladsen og svømmede ret ud til ca 4 m dybde. Første stykke var sandrevle komplet dækket med “sandorme-toppe”. Længere ude startede de kende kridtformationer, med diverse gamle bundgarnspæle liggende i renderne. Vi drejede mod nord med strømmen for at ramme en af pillerne. Der var ikke meget liv at se, nogle enkelte småfisk på få cm, smuttede ud og ind mellem algerne på bunden. Vi svømmede under udskibningspieren uden dog at lægge mærke til den og fortsatte yderligere 100 m, inden vi konstaterede at vi var kommet for langt og måtte vende om, mod strømmen !. Bummert, vi havde aftalt, at vi ikke gik nord for pillerne.  Anyways, vi fandt pille nr 3 og et par ulke, som lod sig fotografere uden større anstrengelse for hverken model eller fotograf. Derefter gik det ind mod stranden, hvor den sidste udfordring skulle forceres. Stenstranden er lumsk og Der Doktor måtte i knæ, hvad jeg dog ikke fik fanget. Undskyld der, Rene.  54 minutter i vandet ifølge min Predator.
 
Madsen tog også nogle billeder:  Madsens Picasaweb  
 
Dette indlæg blev udgivet i Dykning, Galleri og tagget , , , . Bogmærk permalinket.