Enhver dykker med en anstændig certificering ved, at det er vigtigt at være velhydreret når man dykker. Men hvad vil det egentlig sige at være være velhydreret? Nogen vil sige at det drejer sig om at drikke en masse væske, men det er ikke nok.
For at forstå hvorfor, kigger vi nærmere på hvordan kroppen opretholder sin væskebalance.
To Hormoner
Kroppen opretholder sin væskebalance, styret af to hormoner.
Anti Diuretisk Hormon (ADH) og Atrial Natriuretisk Peptid (ANP eller ANH / Atrial Natriuretisk hormon).
Anti Diuretisk Hormon (ADH)
ADH udskilles i hjernen fra celler omkring hypothalamus / hypofysen. Dette styres primært af blodets koncentration af salte og sekundært af blodtrykket/blodvolumen. Når blodvolumen falder og saltkoncentrationen stiger, frigives ADH og udskillelse af væske gennem nyrerne hæmmes.
Atrial Natriuretisk Peptid (ANP)
ANP er et hormon der udskilles i højre hjertekammer af specielle celler som er følsomme for forhøjet blodvolumen. ANP øger udskillelsen af væske og salte gennem nyrene.
I praksis betyder det at når vi afgiver væske gennem sved, åndedræt og urin, så falder blodvolumen og saltkoncentrationen øges. Nyrene nedsætter produktionen for at holde væske i kroppen og vi føler tørst. Når vi fylder væske på kroppen, så stiger blodvolumen og saltkoncentrationen falder, hvilket igen får nyrene til at udskille væske.
Hvis vi øger væskeindtaget udover tørsten, så vil nyrene fortsætte med at udskille den overskydende væske, indtil der igen er ligevægt i systemet.
Væsken i kroppen er normalt fordelt i hele kroppen, men på grund af tyngdekraften, vil det største væsketryk ligge nederst i kroppen og til daglig er væskebalancen i kroppen er baseret på dette.
Når vi dykker, bliver væsketrykket fordelt i hele kroppen, dels fordi vi ligger vandret og dels fordi tyngdekraften er sat ud af spillet, mens vi er under vandet. Tilbageløbet i venerne vil blive forøget med 15-25%, som vil føre til højere væsketryk i overkroppen. Cellerne i hjertet vil tolke dette som et overskud af blodvolume og frigive ANP, som igen vil sætte gang i nyrene. Hvis vi samtidig har drukket godt med væske og saltkoncentrationen i blodet er lav, er der ingen udskillelse af ADH til at hæmme nyrene og disse vil knokle løs med at udskille den overskydende væske. Resultatet er, at vi efter en tid i vandet vil have fået fyldt blæren godt og grundigt. Specielt ved flere lange dyk pr. dag og flere dage i træk kan ANP produktionen ligge ganske højt, og lige så snart vi indtager væske, vil det atter blive udskilt.
Husk saltet
Balancen i systemet må genoprettes og derfor er det vigtigt, at den væske vi indtager, modvejes af en tilsvarene mængde salte. Specielt når man er på liveabord i syden, hvor der dels svedes og dels dykkes en masse, afgiver kroppen både vand og salt. Vi er opmærksomme på at drikke vand i løbet af dagen,men det er meget vigtigt at huske, at der også skal indtages en en passende mængde salt, så vi ikke afsalter kroppen. Alene sved indeholder 2-3 gram salt pr. liter og vi sveder nemt 0,5 liter pr. time under varmere himmelstrøg eller fysisk anstrengelse.
Det er altså ikke nok at være velhydreret, vi skal også være velsaltede.
Vi udskiller 3-6 g salt om dagen ved almindelig aktivitet, som normalt suppleres af vores kost. Ved kraftig svedning og urinproduktion flere dage i træk vil saltafgivelsen stige op over det daglige indtag, og det er derfor en god ide at supplere med yderligere salt. Dog skal der ikke ret meget til. Lidt ekstra salt på maden eller en pose chips er nok til at supplere saltbehovet.
Der har i de seneste år været megen opmærksomhed på indtagelse salt og hvordan dette kan give forhøjet blodtryk. Som vi kan se sker dette, når saltkoncentrationen stiger og ADH hæmmer nyrene, som igen giver en forøget blodmængde i kroppen. Derfor har der været en tendens til saltforskrækkelse, som kan være sund nok for folk med forhøjet blodtryk, men som ikke gavner os som dykkere.