Kølig sommerspelt

Et hurtigt , men lækkert stykke tilbehør til grillmaden.
3 dl spelt koges ca 18 min. i 6 dl let saltet vand. Speltet drypper af i en si og imens laver man en lille dressing af 2-3 spsk olie og 2 spsk cider-eddike eller citron saft (måske en kombination, hvis man lyster) og en lille ½ tsk sukker eller honning (hvis man er til det).

Spelten samles med dressingen og man putter en passende håndfuld tranebær i til sidst.
Afkøles efter smag og behov og serveres som tilbehør, f.eks. til grillmad.

Spelt med tranebær i olie-ediikke dressing

 

Udgivet i Madlavning, Plate de jour Chez 'ersdorf | Tagget , | Kommentarer lukket til Kølig sommerspelt

Når ord er overflødige…

Corona Extra

Udgivet i Mening | Kommentarer lukket til Når ord er overflødige…

Minos og Junckeren

Så var vi atter en tur i Østersøen. Vi vaklede lidt fra morgenstunden om det skulle være Kattegat, men vinden synes at favorisere den sydøstlige del af sjælland, så det blev afsejling fra Rødvig. Jeanette, Martin, Malte, Morten, Christian, Jakob, René og undertegnede rykkede ud i Frøen og startede med rigtig fine forhold på Minos, ingen strøm og vandet hele 11 grader på bunden. Sigten har været set bedre, men Malte, som var på sit første rigtige vragdyk, nåede da at få set både maskine, lastrum, bakken, skruen og stævnen. Efter en udsædvanlig sikker og overbevisende afvikling af første dyk, var der tid til at sejle forbi Junckeren og hente en torsk, dog en bette en, men stor nok til ikke at kunne være i en frysepose, så den stak ovenud af tasken.

Malte sidder på bakken (som dog ikke kan ses)

En lille Junckertorsk stikker ovenud af tasken

Stor tak til Morten, som blev dagens helt, ved at have en hel flamingokasse med øl på is.
Synd at jeg skulle køre med båden, så vi ikke også nåede de Coronaer som Jakob havde i tasken. Dem får vi så på et senere tidspunkt.

Udgivet i Dykning | Tagget , , , | 1 kommentar

En livlig tur

5 juni er Fars dag og far var sejlet med klubben og eleverne på Øresund. Destinationen var “Livlig” lige vest for Hvens sydspids. Vejrmanden havde lovet noget vind og det fik vi så… og lidt til. Vi hoppede lidt rundt på bølgerne , men det lykkeds at finde Livlig i første forsøg og fik smidt et anker. Strømmen var lige på kanten, men Luanna og jeg er uforfærdede, så vi røg i baljen og fik trukket os frem til bundtovet. Strømmen er god, hele vejen ned til bunden på 16 m, så vi går i strøm læ inde i vraget og kigger på sagerne. Enkelte løse briketter ligger oven på de mange rækker af sirligt stablede briketter, som var Livligs last tilbage i 1898. Selve vraget er kun et omrids af kraftigt tømmer, som stikker et par meter op. Et stort strømhul rundt om vraget vidner om at den strøm vi oplevede var almindeligt forekommende om vraget. Vi vover os ud på ydersiden mod strømmen. En enkelt flad, muligvis en slethvarre svømmer dovent forbi i et par meters afstand. Store klumper af konkæg sidder omkring på tømmeret tæt ved bunden. Vi når hele vejen rundt og er tilbage ved bundtorvet. Vi har brugt 18 minutter, men Luannas 12l er ned på 94 bar, sandsynligvis pga. arbejdet med at trække os ned, så vi vælger at starte opstigningen.  Igen hænger vi i den stride strøm og på 5m tager vi et sikkerhedsstop på 3 min. mens små brandmænd i 5 krone størrelse suser om ørene på os. Få minutter senere er vi tilbage i båden, til solskin og frikadellesandwich. En god oplevelse rigere.

Se også Allans beskrivelse på Vrag.dk

Udgivet i Dykning | Tagget , | Kommentarer lukket til En livlig tur

Elevdyk ved trykkerdammen

Trykkerdammen, et af danmarks mest besøgte dykkersteder. Søndag tog vi eleverne med til Helsingør og 3-4 andre dykkerinstruktører havde fået samme ide, med det resultat at vi var 30-40 dykkere ved “Dammen”. Anyways, alt foregik i god ro og orden og alle havde en dejlig dag. Sigten var ikke den bedste men det myldrede med liv i en sjældent set mængde.

Jeg dykkede med Gilad og Nicolai , som skulle ud og have lidt ekstra vand over hovedet, så vi tog turen ud til 12 m og vendte lige omkring det, der engang har været Twin, inden vi vendte tilbage til stranden , mens vi drillede diverse krabber og flade.

Det lykkedes at få nogle billeder, på trods af sigten (som var svær) og opmærksomheden med at holde øje med eleverne (hvilket var nemt)

Nicolai med en af de utallige flade

Torsk, Trykkerdammen, 5 m

Panserulk, Trykkerdammen, 5 m

Papa Arnvig foreviget af Søren B.

Respekt der...

Udgivet i Dykning | Tagget | 1 kommentar

Elevdyk på Røsnæs

Lørdag havde vi uddannelsesdyk med vores CMAS * elever. Vinden var i NNØ, så turen gik til Røsnæs, som vi havde rekognosceret tidligere på året. Heldigvis var vandtemperaturen mere behagelig og selvom der var en strid vind, var der dejlig læ bag skrænterne på sydsiden. Jeg dykkede med Ian og Kurt og vi havde 2 fine dyk i området, hvor vi nåede at møde både hundestejler, panserulk og flere fladfisk. Masser af søstjerner, krabber og snegle sås i en rimelig sigt på 4-5 meter.
Meget forståeligt at det er et af uv-jægernes foretrukne revirer.

På vej ind med gummibåden

 

 

 

 

 

Flere billeder på klubbens hjemmeside

Udgivet i Dykning | Kommentarer lukket til Elevdyk på Røsnæs

Kreidesee

Dette galleri indeholder 25 billeder.

Jeg var med klubben en tur til Kreidesee i Kr.Himmelfart dagene. Det blev til lidt billeder

Flere gallerier | Kommentarer lukket til Kreidesee

Flødeis – på den nemme måde…

Kog 150 g frosne hindbær i 2-3 minutter så de koger ud. Mens det køler piskes 1/2 L piskefløde til en let skum. Pisk 3 æggeblommer med 60 g sukker til en luftig æggesnaps. Hvis du er hysterisk, så køb pasteuriserede æggeblommer! Tilsæt de afkølede bær til æggesnapsen og pisk et minuts tid.
Herefter vendes, ikke piskes, æggesnaps og flødeskum sammen, hældes i en passende form og sættes på frys.

Et voila, så er der is 🙂

Hindbær kan eventuelt erstattes med 3-4 chokoladeskildpadder eller hvad man måtte foretrække. Blot skal det helst være noget flydende.

Udgivet i Madlavning | Tagget , , | Kommentarer lukket til Flødeis – på den nemme måde…

Smørristede kartofler

Kog små nye kartofler med skræl til de er ca. 3/4 færdige. Dræn vandet og lad dem køle af.
Smelt smør i enten en stor pande eller støbejernsgryde. Når smørret bobler tilsættes salt, og kartoflerne hældes i.
Når kartoflerne begynder at tage farve, tilsættes en god portion solsikkekerner. Husk at vende kartoflerne jævnligt. Når solsikkekernerne tager farve er de færdige. Test eventuelt en kartoffel ved at stikke en gaffel ind i midten.

Serveres med kold sauce som tilbehør til sommerens grillretter.

Udgivet i Madlavning | Tagget , , | Kommentarer lukket til Smørristede kartofler

Grillet andebryst

En hurtig aftensmad til familien. Andebryster ridses i skindet og marineres i en lille dressing af olie, soya, salt, hvidløg og hoi-sin sauce. I mens snittes champignon, peberfrugter og sukkerærter i mundrette stykker. Det hele grilles til anden er fast, med lidt “svup”, så er den lige rosa og kan udskæres i tynde skiver. Hvis man har tålmodigheden, kan man lige lade den hvile 10 min og samle saften, så bliver den endnu bedre. Grøntsagernes svitses hurtig ved høj varme i en anelse olie. I dag serverede jeg friske ægnudler til anden og grøntsagerne.

Ande bryster og grøntsager på grillen

Udgivet i Madlavning | Tagget , | Kommentarer lukket til Grillet andebryst