Krispie Cookies

En nem opskrift på nogle lækre småkager:

150 g flydende margarine
150 g sukker
150 g mel
2 hele æg
3 dl rice krispies
2 tsk bagepulver

Sukker, æg og margarine piskes sammen, mel og bagepulver røres i og rice krispies vendes i til sidst. Sættes på en bageplade og bager 14-16 minutter i ovnen, til de er gyldne

Krispie cookies klar til ovnen

Krispie cookies

Udgivet i Madlavning | Tagget | Kommentarer lukket til Krispie Cookies

Ny luft på gamle flasker

Mine gamle 2×10 flasker er lige kommet hjem fra trykprøvning. Flaskerne er fra ’79 og det er sjette gang de tager turen op til 300 bar. Jeg købte dem brugt i 2002, med en enkelt regulator Sherwoodbro. Jeg fik først tid til at renovere dem i ’04, hvor de blev sandblæst, metaliseret og monteret med nye stål spændbånd , samt en bro med dobbelt udtag og iso manifold. De har siden været med på mange dyk, de sidste 10 år, som det perfekte sæt til en bådtur med to dyk til moderat dybde.

Udgivet i Dykkerudstyr, Dykning | Kommentarer lukket til Ny luft på gamle flasker

Ny fælles europæisk dykkerforsikring fra CMAS Europe ?

Jeg har tidligere skrevet lidt om CMAS Europe og siden da har der været meget stille på den front. Men nu ser det ud til at der kommer nogle interessante tiltag.

Ifølge referatet fra sidste møde i CMAS Europe BOD (Board of Directors) er man ved at kigge på en paneuropæisk forsikringsordning, som skal omfatte alle aktiviteter og opholdssteder i forbindelse med dykning:

Insurance Baltic Finance with Klaus and Don McGlinchey presented their insurance concept. The policy is to cover all activities relating to diving and sport activities while participating and preparing to do it. It is to be an all-inclusive package, Instructors, activities while abroad, repatriation, hotel expenses, hyperbaric treatments etc.
Decision Cecilia Rockwell with assistance from Klaus will prepare and present a proposal for a total European insurance based on the discussions from the meeting.

Baltic Finance er iøvrigt den forsikringspartner, som indtil nu har dækket den fælles obligatoriske ordning i Dansk Sportsdykker Forbund (DSF)

Se mere på http://cmas-europe.net/

Udgivet i Dykning | 1 kommentar

Danmarks Nationalret ?

Fødevareministeriets store projekt “Danmarks Nationalret” er nu ved vejs ende.

Vi har siddet på nåle, bookmakerne har rettet odds, men nu er spændingen endelig udløst.

Stegt Flæsk med Persillesovs

Hva’behar, hvad siger De så ? Sikke en overraskelse, det havde de nok ikke ventet.

Er det bare en fødevarerevolution eller hva’ ?

27.893 ud af 6 millioner danskere stemte på stegt flæsk. det betydet at lidt under ½ % stemte på stegt flæsk og at kun 63.263  ca 1% stemte i projekt “Nationalret”

Udgivet i Madlavning | Kommentarer lukket til Danmarks Nationalret ?

Snyde crabcakes

Crabcakes fås i mange varianter over hele verden. Her er en lille snyde variant, med 2/3 hakket fisk og 1/3 krabbe. Det lyder som om det er både dyrt og besværligt, men faktisk er de meget hurtige og nemme at lave.

500 gram grofthakket sej, 250 g krabbekød , 2 æg og 1 dl rasp æltes sammen til en sej dej (pun intended). Kom raspen i lidt ad gangen, så konsistensens justeres. Den skal være fast, man stadig klæbrig. Smag til med lidt salt og peber og evt. lidt koriander, hvis du er til det.
Form crabcakes og put evt lidt lækkert fyld i , f.eks. et par kæmperejer. Jeg bruger en lille teflon ring, som sikrer at kagerne bliver pæne runde. Kagerne vendes til sidst i rasp.

De færdige krabbekager steges i rigeligt smør ved middel varme, til de er gyldne. Kan evt eftersteges i 8-12 minutter i en 150 grader varm ovn.
Serveres med sprøde karofler og dagens dressing eller måske lidt stenbiderrogn og creme fraiche efter behag.

Crabcake formes med et par små overraskelser i midten

Crabcakes steges gyldne

Udgivet i Madlavning | Tagget , , | Kommentarer lukket til Snyde crabcakes

Cremant de Bourgogne

En hurtig anbefaling. Til aftenens crabcakes valgte vi en mouserende cremant fra Louis Bouillot. Jeg ved faktisk ikke hvordan den er kommet ind i huset, men den var overraskende god og kan hermed anbefales på det varmeste. Let og frisk, strejf af citrus og blomster, blød i boblerne. Prøv den.

IMG_0931.JPG

Udgivet i Anmeldelse | Kommentarer lukket til Cremant de Bourgogne

Sukkerboller

Opskriften på sukkerboller har jeg fra min svigerinde Marianne, som har skriblet den på titelbladet af en af min hustrus gamle kogebøger.
Den går sådan her:
25 g gær opløses i 2 1/2 dl lunken mælk sammen med 2 spsk sukker. Der tilsættes 3/4 dl olie og 1 tsk salt og det hele æltes sammen med 500 g mel

Den samlede dej hæver i 30 minutter og deles derefter i 16 boller, som igen hæver på en bageplade i 30 minutter.

Bollerne bages ved 210 grader i ca 15 minutter indtil de ser gode ud.

IMG_0514.JPG

Udgivet i Madlavning | Tagget | Kommentarer lukket til Sukkerboller

Snack kartofler

Små kartofler skæres i 1/2 cm tykke skiver. Steges i meget varm olie i ca. 15 minutter. Kan serveres efter første stegning drysset med lidt fint salt … eller lad dem køle af i 20-30 min og giv dem så et 3-4 minutters opkog i olien, så de bliver über sprøde.

IMG_0894.JPG

Udgivet i Madlavning, Plate de jour Chez 'ersdorf | Tagget | Kommentarer lukket til Snack kartofler

Tapas workshop i Barcelona

Her til formiddag havde jeg fornøjelsen af at deltage i en tapas workshop, sammen med 10 andre deltagere fra hele Europa. I en 3 timers seance blev vi ledet gennem 5 traditionelle tapas fra det katalanske køkken. Vores instruktør Maria fik det hele til at gå op i en højete enhed og vi fik serveret 5 tallerkener for hinanden: Patatas Bravas (Stærke kartofler) , Gambas al Ajillo ( Rejer i hvidløg), Coca de espinacas A la catalana con bacalao confit (fladbrød med spinat catalan og confiteret torsk) , Escalivada catalana( grillet peberfrugt og aubergine) , Magret de Pato con cebolla caramelizada( stegt andebryst med karameliserede løg.

IMG_0865.JPG

IMG_0864-0.JPG

Udgivet i Madlavning | Kommentarer lukket til Tapas workshop i Barcelona

Papadums

Papadums, papadam eller papatam. Tilbehøret er kendt under 14 forskellige navne. Sprøde tynde pandekager af linsemel, iblandet diverse krydderier. Fritteres i olie eller bages direkte over åben ild og serveres som tilbehør til orientalske retter ( og andre om man lyster). Jeg hælder 1-2 cm olie i en stegepande og varmer det godt op. Den “rå” papadum lægges i olien med to paletknive og holdes nede mens den fritterer. Vendes kortvarigt og lægges på fedtsugende papir. Processen tager under 45 sek. pr. stk. og de er klar til servering få minutter efter. Regn 1-2 pr person.

Papadums

Udgivet i Madlavning | 1 kommentar