Spæde spinatblade vaskes, afdryppes for vand og lægges i bunden af et ildfast fad.
Sej (eller tilsvarende hvid fisk) udskæres i passende stykker og lægges ovenpå spinaten.
Det hele toppes med stegt bacon og lidt olie, salt og peber.
Serveres med små kartofler, kogte eller stegte og en frisk kold sovs på cremefraiche og krydderier.
Sej på spinat med bacon
Det viser sig at vi har et vrag i baghaven.
RF's lokale vrag
Det måtte vi naturligvis undersøge nærmere, når vi nu alligevel var ved stranden.
En lille rundtur gav dog ikke meget resultat, udover et par sunkne svajbøjer og et par høst fede skrubber.
Kulturarvstyrelsen har åbnet alle deres registre.
Her har jeg hentet listen over alle vrag registreret i nyere tid.
Der er lige knap 10.000
Gule positioner er fra før 1900, Røde positioner er efter år 1900
Jeg har startet en ny trend: Seacaching.
Det er det samme som Geocaching bare under vandet.
Det viser sig dog, at det allerede findes under navnet ScubaCaching.
Anyways: Her er den første Seacache/Scubacache i Danmark: RFLKL
Stor tak til Jakob, Martin og Sicha for hjælp med at få projektet til at synke.
Lidt regler for denne cache:
Cachen er ikke mærket, men du er ikke i tvivl når du møder den.
Der er øl i cachen, Du må gerne tage en, hvis du sætter en anden.
Øllen skal være mindst 5% alkohol og 33 cl indhold og markeret med indhold.
Sæt f.eks 2 elastikker om etiketten eller skriv på flasken med en universal marker.
OBS: medbring ikke dåser, da de flyder.
Skriv en mail eller kommentar herunder, når du har været på cachen, så kommer du på VIP listen
VIP Liste:
Martin Evendorf Molnit Schyth
Søren Arnvig Hersdorf
Michelle M. Madsen
Dan Kjærgaard
Jakob Johansen
Malte og jeg sneg os med på en tur til kullen sammen med de gode dykkere fra TopDyk og IBMs dykkerklub. Jørgi kom med RIBen, som blev lastet i Møllehavn og så kunne vi andre tage turen ned på gåben fra fyret til paradishamn. Her mødte vi straks Rødovre og Ølstykke dykkerklubber, så der var trængsel på Danmarks bedste dykkersted.
Malte og jeg snuppede et enkelt dyk på 45 minutter, hvor vi gik ret ud til 21 meter, for at kigge lidt på dyrelivet og mærke kulden. En enkelt eremtit krebs nåede at blive foreviget, inden kameraet gik ned på strøm. Vi gik lidt op til 15 meter , lige over springlaget og blev båret vest på af en mild strøm. Undervejs fik vi set både fladfisk, torsk og store stimer af småfisk (Torsk, tror jeg,). Vi sluttede på 5 meter hvor strømmen forsvandt og tog turen tilbage til hullet, omsværmet af de gylter og havkarusser, som i hobetal befolker Kullen.
Dette galleri indeholder 22 billeder.
Lidt forskellige billeder, som viser dykning i Danmark. Oprindeligt samlet til Go’morgen Danmark
Søndag var vi (RF) igen en tur i Østersøen.
Denne gang gik turen til først til Vapper. Vejrmanden havde lovet blikstille, men det holdt ikke helt som lovet. Vinden var dog ikke værre end at vi kunne være på Vapper fra Rødvig i løbet af 30 minutter. Vi slog vraget med det samme, hvilket er temmelig svært at undgå, da det er markeret med to store kardinalbøjer, nord og syd og stikker 20 meter op på højeste sted. Vapper ligende næsten sig selv. Den bagbords “skorsten” er væltet ind over vraget og ligger nu på agterdækket. Sigten ned til 16 meter var begrænset på grund af megen grøn fnuller, men på dybden var det fint og koldt. Det er et imponerende syn , at ligge under stævnen og kigge op og ned langs det enorme skrog. Skruen er så stor at, at selv Hr. Lund kan svømme mellem bladene, hvilket han ikke undlader at bevise, ved enhver lejlighed. Det virker som den store revne på tværs, midtskibs er blevet større, specielt i styrbords side.
Efter Vapper gik turen til Junker 88, en tysk flyvemaskine som gik ned 21. april 1943. Vraget er hurtigt overset, men der et par ting der gør det interessant. Det er ikke så tit man har lejlighed til at dykke på en flyvemaskine og der står flere småtorsk omkring, som man kan være heldig at få med op. Denne gang blev det til en lille på 3,5 kg.
3,5 kg Torsk taget på Junker 88, 27 m, Østersøen
Vi (Roskilde Frømandsklub) tog Frøen ud fra Rødvig til Minos. Allerede på havnen gik vi og svedte i 24 graders varme, mens vi læsede udstyr i båden. Vejret var det bedst tænkelige, en lille brise kølede på havet, næsten igen bølger og høj sol. Minos blev kroget i første hug og i løbet af 10 minutter havde vi første hold i vandet. Jakob og jeg var som sædvanligt meget høflige og lod de andre komme til først, inden vi selv kunne glide ned mod Minos.
Jeg dykkede vraget første gang i midten af 80’erne og det er interessant at følge “afviklingen”. Overbygningen er helt kollapset, men det er stadig muligt at komme ind flere steder. Vi startede med en tur rund om skroget ved bunden. Enkelte små torsk stod og puttede sig i hullet under stævnen. Den massive skrue og roret står flot intakt. Vi svømmede videre til bagbords side, hvor et gabende hul vidner om en voldsom påvirkning fra den mine som i september ’39 lagde Minos på bunden. Vi svømmede gennem overbygningen ind til maskinen, på toppen af maskinen lå en støvle, sansynligvis gravet frem af en anden dykker. Vi kiggede ind i siderummene til maskinrummet, men mange års silt ligger tykt og vi valgte i stedet af svømme op gennem skylightet og frem mod stævnen.
Der var en let strøm henover vraget og enkelte brandgopler drev med som små skyer. Sigten var rimelig, 7-8 meter, så det var muligt at danne sig et overblik over hele stævnen. Jeg svømmede ind i rummene under bakken, hvor endnu et par småtorsk dukkede frem. Minos er godt slidt og flere steder er plader og stolper rustet til skarpe kanter og sylespidse ender, så det gælder om at bevæge sig med nogen forsigtighed. Vel ude igen, tog vi endnu en tur rund om overbygningen, med enkelte smutture ned i lastrummet. Rundt omkring sås rester af trawl, som nok har givet ærgrelser til en fisker eller to i tidens løb. Vi var sidste hold, så vi klappede ankeret sammen og forlod Minos i god ro og orden.
Vi flyttede båden et par sømil og forsøgte først at ramme Stella Mojac, men den ville ikke rigtig findes, så det blev Birger Jarl i stedet. “Jarlen” fylder ikke meget i højden, til gengæld er den spredt over et større område. Svært svensk tømmer ligger som et kæmpe mikadospil ud over bunden og ind i mellem er der strøet et par ankre og nogle kanoner. Vi nulrede lidt rund på må og få, fangede en bette torsk, som blev sendt hjem efter storebror og tog et par fotos af ankeret. Der ligger en del fiske pirke på Jarlen, som vidner om at her er torsk i de kolde måneder. Sigten var fin og der var ingen strøm, så det blev til 20 minutter, inden vi fandt bundtovet og gik på dekoflaskerne.
Alt i alt en fantatsisk dag i faksebugten, med sommer og sol. samlet regning 100 kr for 2 dyk. Så kan det næsten ikke gøres billigere.
Jakob og jeg havde planlagt en tur op i Kattegat med båden, men vi var de eneste der kunne finde tiden, så istedet blev det tur i Lillebælt. Vi kørte en tur til Snoghøj og tog et par dyk direkte ud fra stranden mod den nye bro. Vi havde prøvet at ramme 0-strøm ud fra strømprognosen, men vi var ikke helt i sync. Strømmen var kraftigt sydgående i overfladen og ned til 10-12 m. Varmt og koldt vand blandede sig og der var meget “fnuller” i vandet, så sigten var ikke imponerende. Sidelæns kæmpede vi os ud over skrænten og så pludselig fra 16 m var der ingen strøm, eller ganske svag nordgående. Vi slappede af og nød den fine sigt i dybden. Store mængder af konk kravlede rundt (“Vi svømmede nærmest i dem”, som Jakob udtrykte det). Vi fulgte den nøgne kalk væg nedad og omkring 28 m fladede bunden ud og der var der igen sydgående strøm, dog ikke helt så kraftig. Jeg fik snuppet en ulk og en mærkelig blå krukke, med noget jernskrot i, måske et eftersøgningsmål for *** aspiranter ? Vi lavede en langsom opstigning langs væggen, sjovt nok sammen med tre mindre fladfisk, som i formation fulgte os op ad væggen. På det lave blev vi igen ramt af strømmen og næsten kravlede hen over bunden, mens strandkrabber pilede rundt og prøvede at få et lift med strømmen. Tilbage topside, havde Jakob sørget for sandwich og stempelkaffe. En times overflade tid og vi snuppede et dyk mere. Strømmen var dog blevet endnu kraftigere og efter 20 minutter var jeg nede på 40 bar på flaskerne, så vi valgte at kravle ind igen, godt trætte i benene.
I går Onsdag, var Jakob og jeg en tur i Frederikssund lystbådehavn. En stakkels pige havde tabt sit ur, så vi futtede rundt på 2 m vand, på dyndbund med tilhørende alger.
15 minutter senere fandt vi det. En net lille sag (uret).
