Kullen med TopDyk og IBM

Malte og jeg sneg os med på en tur til kullen sammen med de gode dykkere fra TopDyk og IBMs dykkerklub. Jørgi kom med RIBen, som blev lastet i Møllehavn og så kunne vi andre tage turen ned på gåben fra fyret til paradishamn. Her mødte vi straks Rødovre og Ølstykke dykkerklubber, så der var trængsel på Danmarks bedste dykkersted.

 

Malte og jeg snuppede et enkelt dyk på 45 minutter, hvor vi gik ret ud til 21 meter, for at kigge lidt på dyrelivet og mærke kulden. En enkelt eremtit krebs nåede at blive foreviget, inden kameraet gik ned på strøm. Vi gik lidt op til 15 meter , lige over springlaget og blev båret vest på af en mild strøm. Undervejs fik vi set både fladfisk, torsk og store stimer af småfisk (Torsk, tror jeg,). Vi sluttede på 5 meter hvor strømmen forsvandt og tog turen tilbage til hullet, omsværmet af de gylter og havkarusser, som i hobetal befolker Kullen.

Dette indlæg blev udgivet i Dykning og tagget , , . Bogmærk permalinket.