Minos og Birger Jarl

Vi (Roskilde Frømandsklub) tog Frøen ud fra Rødvig til Minos. Allerede på havnen gik vi og svedte i 24 graders varme, mens vi læsede udstyr i båden. Vejret var det bedst tænkelige, en lille brise kølede på havet, næsten igen bølger og høj sol. Minos blev kroget i første hug og i løbet af 10 minutter havde vi første hold i vandet. Jakob og jeg var som sædvanligt meget høflige og lod de andre komme til først, inden vi selv kunne glide ned mod Minos.

Jeg dykkede vraget første gang i midten af 80’erne og det er interessant at følge “afviklingen”. Overbygningen er helt kollapset, men det er stadig muligt at komme ind flere steder. Vi startede med en tur rund om skroget ved bunden. Enkelte små torsk stod og puttede sig i hullet under stævnen. Den massive skrue og roret står flot intakt. Vi svømmede videre til bagbords side, hvor et gabende hul vidner om en voldsom påvirkning fra den mine som i september ’39 lagde Minos på bunden. Vi svømmede gennem overbygningen ind til maskinen, på toppen af maskinen lå en støvle, sansynligvis gravet frem af en anden dykker. Vi kiggede ind i siderummene til maskinrummet, men mange års silt ligger tykt og vi valgte i stedet af svømme op gennem skylightet og frem mod stævnen.

Der var en let strøm henover vraget og enkelte brandgopler drev med som små skyer. Sigten var rimelig, 7-8 meter, så det var muligt at danne sig et overblik over hele stævnen. Jeg svømmede ind i rummene under bakken, hvor endnu et par småtorsk dukkede frem. Minos er godt slidt og flere steder er plader og stolper rustet til skarpe kanter og sylespidse ender, så det gælder om at bevæge sig med nogen forsigtighed. Vel ude igen, tog vi endnu en tur rund om overbygningen, med enkelte smutture ned i lastrummet. Rundt omkring sås rester af trawl, som nok har givet ærgrelser til en fisker eller to i tidens løb. Vi var sidste hold, så vi klappede ankeret sammen og forlod Minos i god ro og orden.

Vi flyttede båden et par sømil og forsøgte først at ramme Stella Mojac, men den ville ikke rigtig findes, så det blev Birger Jarl i stedet. “Jarlen” fylder ikke meget i højden, til gengæld er den spredt over et større område. Svært svensk tømmer ligger som et kæmpe mikadospil ud over bunden og ind i mellem er der strøet et par ankre og nogle kanoner. Vi nulrede lidt rund på må og få, fangede en bette torsk, som blev sendt hjem efter storebror og tog et par fotos af ankeret. Der ligger en del fiske pirke på Jarlen, som vidner om at her er torsk i de kolde måneder. Sigten var fin og der var ingen strøm, så det blev til 20 minutter, inden vi fandt bundtovet og gik på dekoflaskerne.

Alt i alt en fantatsisk dag i faksebugten, med sommer og sol. samlet regning 100 kr for 2 dyk. Så kan det næsten ikke gøres billigere.

Dette indlæg blev udgivet i Dykning og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

Et svar til Minos og Birger Jarl

  1. Jakob skriver:

    Jeg kan kun sige at jeg er enig. Flere af den slags dage på og ikke mindst under vandet.

    Det kræver en gentagelse… 😉

Der er lukket for kommentarer.