Whisky til Silkeborg

Jeg havde (lidt letsindigt, måske) udlovet en flaske 12 års whisky til et bestyrelsesmøde i DSF, den dag det lykkedes at få aflivet alle de “rogue” sites, som var blevet oprettet af diverse udvalg. Egentlig havde jeg ikke regnet med nogensinde at komme til det, men det lykkedes alligevel for Ole Aggerholm at få det hele samlet under DSF nye hjemmeside. Desværre er Ole udtrådt af bestyrelsen, så flasken blev sendt direkte til Silkeborg.

Godt gået, Ole !

12 års GlenDronach

 

Udgivet i Dykning | Kommentarer lukket til Whisky til Silkeborg

Aften strandtur

Dette galleri indeholder 5 billeder.

Så tog klubben atter en gang til stranden. Denne gang Tisvildeleje, hvor vi hurtigt kunne konstatere at også her havde efterårets storme flyttet lidt sand. Revet er dog stadig meget fint at dykke på og det blev da også til … Læs resten

Flere gallerier | Kommentarer lukket til Aften strandtur

Mere lagkage

Var inviteret til mine nevøers fødselsdag og stod med et større overskud af fondant fra sidste fødselsdagsarrangement. Så hvorfor ikke lige banke en hurtig lagkage sammen. Og som sagt, så gjort…

Her er resultatet…

Udgivet i Madlavning | Tagget | Kommentarer lukket til Mere lagkage

Hornbæk rev

Det er et stykke tid siden jeg sidst var på Hornbæk rev, men i går var det den letteste løsning på at komme i vandet, uden at blive blæst omkuld. Sigten var ikke den bedste, men vi fik da set lidt liv i form af sløve fladfisk og diverse tangnåle og snipper. En enkelt berggylt dukkede kortvarigt op, for at se dykkerne.

20140418-105005.jpg

Udgivet i Dykning | Tagget | Kommentarer lukket til Hornbæk rev

Lange svømmeture

I Lørdags var vi ved Trykkerdammen med elever. Først skulle Malte lav en sidste ophentnings og bjærgeprøve til CMAS **, så vi svømmede ud til 10 m dybde , sammen med figurant Nicolai, som med blandede føleser lagde sig “bevidstløs” på bunden. Malte hentede ham op og bjærgede og alt var ok. Jeg sendte holdet ud på videre dyk og svømmede i overfladen tilbage til stranden, hvor Lars stod og ventede. Hurtigt koblet sammen og afsted gik det igen, ud til 6 meters dybde, hvor Lars aflagde prøve i masketømning og regulatorgenfinding. Efter prøven svømmede vi rundt og hev lidt fladfisk i halen. De var over det hele og vi så et par ordentlige klepperter, nok til 1½ stegepande. Små 20 minutter senere var vi tilbage ved stranden, hvor vi gennemgik prøven og dykket. Lars ligger godt i vandet og viser gode takter allerede efter få åbentvandsdyk. Jeg synes det viser at det kan betale sig at bruge ekstratid i svømmehallen på at træne finneteknik og afbalancering.

Efter 15 minutters overfladetid, var vi afsted igen, denne gang ud til 10 meter dybde, hvor den sædvanlige Øresundsstrøm rykkede godt sydpå. Vi drejede næsen mod nord og svømmede frem, imens vi fik en synliggjort lektion i forskellen mellem fart over grund og fart gennem vand. 15 minutter senere og 12 meter længere fremme, drejede vi atter mod kysten og kunne afslutte dykket. Jeg må indrømme, at jeg var ved at være småkold efter de 70 minutter i det 7 grader varme vand og lidt træt i benene. Her Tirsdag morgen er mine ben heldigvis ikke ømme mere.  Måske jeg skal træne lidt mere finneteknik i svømmehallen i vintersæsonen.

Vi mødte iøvrigt Michelle, som havde været ude på sin sædvanlige flaskesamlerrunde.
Hun samler kun gamle flasker, så der også er lidt til de næste generationer af dykkere.

Udgivet i Dykning | Kommentarer lukket til Lange svømmeture

Ny favorit i køkkenet…

Røget bacon af ungdyr

Røget bacon af Hereford ungdyr

Så har jeg fået en ny favorit i køkkenet.

Røget bacon af Hereford ungdyr. Tæt og fast i kødet med en intens røget og saltet smag, og ikke meget fedt.

Kan på det varmeste anbefales.

Kan købes her: www.hojgaard-hereford.dk

Udgivet i Madlavning | Tagget | Kommentarer lukket til Ny favorit i køkkenet…

Referat DSF Rep.møde 2014

Et kort uofficielt referat ikke nødvendigvis i kronologisk korrekt rækkefølge.

Mødet startede kl 10:02, hvor Formanden bød velkommen. Der blev holdt 1 minuts stilhed for den omkomne ved Haderslev.

Poul P. blev foreslået som dirigent og blev valgt. Poul konstaterede at mødet var lovligt indvarslet og at dagsordenen var gyldig. Der var 30 klubber med ialt 85 stemmer til stede.

Formanden Jesper gav sin beretning, som var en stort set ordret gengivelse af den udsendte beretning. Der var fokus på frivillighedens vilkår, øget og bedre kommunikation og bestyrelsens arbejde. Fra salen var der enkelt spørgsmål herunder til det internationale arbejde, som formanden kort gennemgik og forklarede at der var reduceret i aktiviteten.
Formandens beretning blev taget til efterretning.

Fomanden uddelte forbundets æresnål til Jan Ivar Pinndal, Anette Knudsen og Jesper Stechmann.

Økonomiansvarlig Stig Lyngby gennemgik regnskabet, som igen var præget af aflyste aktiviteter. Det budgetterede resultat på -200.000 blev reduceret til ca. -9000.
Tilskuddet frr DIF var faldet og ligeledes den forventede annonceindtægt fra Sportsdykkeren. Der var enkelte spørgsmål til hensættelserne, inden regnskabet kunne godkendes.

Økonomiansvarlig Stig Lyngby gennemgik budgettet for 2014, som var stort set uforandret i forhold til 2013.
Man forventede bedre annonceindtægter, da der nu var mulighed for bannerreklamer på hjemmesiden. Budgettet blev godkendt.

Stig Lyngby gav to præsentationer af hhv. Juniordykning og en ny fordelagtig kompressoraftale med BAY Kompressor

Dirigenten løb derefter kort igennem de udsendte udvalgsberetninger. Ros til fotoudvalget for gode kurser. Spørgsmål til kommunikationsudvalget, hvor ny formand Ole Aggerholm forklarede om den nye hjemmeside og de tiltag som lå i støbeskeen. Han lagde vægt på at gøre det muligt for klubberne at registrere medlemmer via hjemmesiden og at det enkelte medlem selv skal kunne rette sine profil oplysninger.

Der var spørgsmål til forbundmaterielet og bestyrelsen ville sørge for, at der kom en liste over muligt udlånsmateriel og en vejledning i hvordan det bestilles.

Forslag fra Aktiv om oprettelse af en fridykker instruktør uddannelse blev gennemgået. Der var generel opbakning til forslaget, men da der allerede var aktiviteter igang og der tidligere var en rep.møde beslutning om det samme, skønnede Aktiv at der var fokus nok på sagen og trak forslaget. I den forbindelse garanterede formand Jesper, at bestyrelsen har det under fuld bevågenhed og både TU og fridykkerudvalget tilkendegav fuldt engagement i sagen.

Appeludvalgsformand Søren Bergh Jensen (Roskilde Frømandsklub) genopstillede og blev valgt.

Valg til bestyrelsen skete som forventet uden dramatik

Bestyrelsen blev som følger:

Formand: Jesper Risløv (Goplerne)
Næstformand: Flemming Holm (Bølgen)
Økonomiansvarlig: Stig Lyngby (Odsherred)

Bestyrelsesmedlemmer:
Pia Borneland (Aquanaut)
Klaus Vest (Dykanden)
Casper Dreiøe (Nikon)
Mogens Braae (Kalundborg)

Suppleanter:
Per Voss (Kvak)
Søren Arnvig (Roskilde Frømandsklub)

Formanden uddelte en særlig opmærsomhed til Søren S. Petersen for 25 års tjeneste som formand for fotoudvalget.

Herefter eventuelt med lidt løs og fast, diverse ønsker og kommentarer.

Mødet sluttede ca. 13:50

Udgivet i Dykning | Tagget | Kommentarer lukket til Referat DSF Rep.møde 2014

Bøf, sovs og kartofler

Dagens ret, bøffer af oksefilet med stegte gulerødder, hasselbach’er og champignon sauce. Simpelt hurtigt og lækkert.

20140406-195801.jpg

Udgivet i Madlavning, Plate de jour Chez 'ersdorf | Kommentarer lukket til Bøf, sovs og kartofler

15 m sigt, på ære, Ama’r

Dette galleri indeholder 3 billeder.

Lykke, Søren B og Søren D. og Papa Arnvig i egen runde facon trodsede forårssolen og det 7 grader varme vand og havde en helt forunderlig tur til strandparken på Amager. Dagens opgave var at tage billeder til den løbende … Læs resten

Flere gallerier | Kommentarer lukket til 15 m sigt, på ære, Ama’r

Lørdag i Lillebælt

Dette galleri indeholder 6 billeder.

Endnu en dejlig dag i Lillebælt. De lokale sagde, at strømmen var løjet af, men det var vist ikke helt sandt. Jakob og jeg måtte kæmpe os hånd over hånd, nedover sten og tang. I vores iver havde vi medbragt … Læs resten

Flere gallerier | Kommentarer lukket til Lørdag i Lillebælt