HERSDORF

I forlængelse af debatten omkring mangel på instruktører i klubberne, faldt jeg over følgende artikel fra Jobindex: Hvem gider arbejde gratis :

Konklusionen er meget interessant:
“Man kan i hvert fald konstatere, at der i den danske befolkning er en meget bred villighed til at yde en frivillig indsats, hvis man oplever, at der er brug for det – og især hvis man bliver opfordret til det.”

Så måske kan vi komme langt med de der enten er instruktører eller kunne tænkes at blive det:

Vi skal huske at sige to ting:

1. Der er brug for din hjælp
2. Tak

Så var Jakob og jeg lige en tur omme ved Hundested, hvor Scansub har “Hundested Dive Resort”, hvilket primært består af nogle gamle færgelejer og en ståltrappe ned i vandet. I dagens anledning havde Karlsen, Karlsen og Karlsen udlagt et antal flasker med sydenlandsk skum, som skulle findes og bjærges, med andre ord en traditionel SAR (Search and Recover) mission. Vi havde 40 minutters dykkertid og nåede at finde adskillige flasker, men var ikke helt tilfreds med udvalget. Vi ville gå efter en spansk cava, men endte med en italiensk Asti, som er lidt sød, men dog glimrende til kransekage. Desuden måtte 3 pænt store fladfisk med op til nærmere artsbestemmelse. Det viste sig at være 2 rødspætter og en skrubbe og blev passende tilberedt.

Opskrift på Færgelejefladfisk: 
Fiskene fileteres og fileterne lægges i et oliesmurtfad i et tyndt lag. Stænkes let med olivenolie og drysses med salt, peber og dild. Steges derefter i ovn i ca 25 minutter.
Rejesovs laves af en opbagt sovs, som spædes med hvidvin, fløde og citron og lige inden servering kommes 1-2 håndfulde rejer i sovsen.
Desuden kogte jasmin ris og lidt grøn f.eks. agurke og tomat både.

Jakob sendte en SMS, at han havde været vågen hele natten med børn og Nicolai svarede med en tåget stemme, at han vist ikke lige skulle ud at dykke, da jeg ringede til ham 8:35. Så vi blev kun Lund, Slagteren, 2m og undertegnede, hvilket jo er meget passende for en tur på Kattegat. Målet var Malene Slotø ca 12 sømil nordøst for Hundested. Vejret var fint, let vind fra nordøst og kun små bølger. RIB’en spise de små bølger uden problemer, men når der samtidig er nogle lidt længere dønninger, så kommer der et pænt hug i båden hvert 10-20 sekund og så bliver man lidt træt i armene efter 30 minutters sejlads. Det var min første tur til Malene, så jeg var ivrig efter at komme i vandet og da Lund var lidt søsyg, kom vi hurtigt i vandet. Sigten var fin i overfladen og ned til ca. 18m, men under det var der kun 1m sigt. Ankeret havde ikke ramt præcist ved vraget, så vi lagde en line fra ankeret og søgte hen til vraget 30m væk. Det lyder ikke af meget, men det er det, når man kun kan se 1m frem. Malene ligger på bagbords side og vi ramte midt på kølen og kunne svømme op over vraget. Toppen af vraget lå i det klare vand og vi fastgjorde linen til næste hold, så de ikke skulle svømme rundt i suppen. Vi er bare så betænksomme. Vraget var ganske fint bevokset med anemoner, men de fleste havde trukket sig sammen. Måske skyldes det det mere kolde overfladevand. Turen gik først bagud til styrehuset, hvor det meste lå nede i suppen, men man kunne dog klart se ræling, mast og skorsten. Der var masser af åbne døre og luger, så vraget indbyder til penetrering, men vi valgte dog at holde det meste af kroppen på ydersiden. Videre rundet om hækken og ned til roret og skrueakslen, hvor skruen mangler. Tilbage henover skroget og ned til styrhuset, hvor nogle mellemstore taskekrabber sad og skuttede sig i diverse huller. Vi rodede lidt rundt i nogle ledninger og andet bras, men sigten blev om muligt endnu værre, så vi bevægede os hen langs lastrummene mod stævnen. Endnu en mast dukkede frem af tågen og de store spil i stævnen stod med kæder og krabber. Det blev også til et kig ind i rummene under bakken, inden vi fulgte linen tilbage til ankeret og returnerede til overfladen. I båden ventede Lund og jeg på det andet hold med hver sine sysler. Jeg spiste en sandwich og Lund ofrede en til Poseidon. Sic transit..