Koteletter i fad

Koteletterne brunes på panden og lægges i et ildfast fad. 2-3 gulerødder i skiver, 2 hakkede forårsløg, 1 peberfrugt i tern og 1-2 fed hakket hvidløg svitses på panden.
Når det er let brunet tilsættes 300g svampe i skiver og når svampene er bløde tilsættes en dåse flåede tomater og krydderier efter behag.
Det simrer i 5-8 minutter, inden der tilsættes 1/4 l creme fraiche. Det hele varmes igennem og hældes over koteletterne i fadet og der kan evt. sluttes med revet ost på toppen.
Gratinerer i ovnen i 25-35 minutter ved 170 grader. Serveres med kogte ris eller mere utraditionelt med nudler.

Dette indlæg blev udgivet i Madlavning, Plate de jour Chez 'ersdorf og tagget , , . Bogmærk permalinket.