Glace

Vil du prøve noget nyt i stedet for sovs / sauce til købet. Så lave en glace. Super nemt og klæder specielt oksekød fabelagtigt.

How To

Varm lidt god olivenolie i en lille kasserolle. Rist finthakket løg (jeg foretrækker rødløg) og lidt frisk timian (man kan også bruge tørret). Når løgene er gyldne tilsættes 1 dl god eddike.  Jeg har både brugt hvid balsamico, rødvins- og sort balsamicoeddike. Lad den koge ind til en sirupagtig konsistens.
Tilsæt nu 1-1½ dl rødvin og lad det igen koge ind igen. Tilsæt nu 3-5 dl oksefond. Jo mere tid du har desto mere kan du tilsætte, men pas på det ikke kommer til at smage for meget af ko. Så overdriv ikke.
Jeg plejer nu at lade glacen blive varm for så at hælde den igennem en sigte for at fjerne løg og timian. Hæld glacen tilbage i gryden og lad den koge ind til den har konsistens som sirup, eller til den har den tykkelse man ønsker.

Slutresultatet er ca. 1 dl glace. Det lyder ikke af meget, men smagen er meget intens så der skal ikke meget til. Dette er mængden jeg laver til 3-5 personer, lidt afhængigt at hvad det skal bruges til.

Dette indlæg blev udgivet i Madlavning og tagget . Bogmærk permalinket.