Kongerne af Marielyst

Jeg så (ved et tilfælde, selvfølgelig) det meste af første afsnit af “Kongerne af Marielyst”. 8 teenagere, 4 piger og 4 drenge får stillet et sommerhus og ubegrænsede mængder alkohol til rådighed. Til gengæld skal de bare drikke løs og opføre sig tilpas pinligt, sjofelt og grinagtigt, mens et filmhold optager det hele og klipper det sammen til en udsendelse. Mit umiddelbare indtryk er, at teenagerne er fuldstændig blanke på området omkring selverkendelse og selvforståelse og jeg ved ikke, om jeg skal grine eller græde over deres ulykkelige skæbne. Jeg sukker højlydt når en lille pige med alt for stramt tøj siger “De fleste ser mig nok som festens midpunkt” og jeg ryster på hovedet når en dreng, dyppet i alt for meget sololie, fortæller hvor meget han scorer i dagligdagen.  Alt i alt mindede det mere om hofnarre end konger.
Ved nærmere eftertanke husker jeg dog på, at teenagerne er castet til situationen og der er en klar forventning til de roller som de skal fylde ud. Roller som de påtager sig og fylder rigtig godt. Arketyperne blomstrer i deres nicknames og det er tydeligt, hvem der skal være “spruttrunten”, “scoredrengen”, “narrefissen” og “selskabsbøssen”. Det bliver kaldt reality tv, men det er det ikke. Det er et improviseret skuespil, hvor scenen og rollerne er besat og hvor højdepunkterne (eller lavpunkterne, om man vil) fra 24 timer er blevet pillet ud og klippet sammen til 45 minutter. Set i den kontekst holder det op med at være forargeligt, latterligt og plat og bliver bare intetsigende og ligegyldigt. Om to år har vi glemt hvem de var, selv om en af dem nåede at udgive en CD, en fik lov til at være med i fangerne på fortet og en smed alt tøjet i et kulørt ugeblad, for at få endnu en runde i kendismanegen.

Et lille lysglimt er der dog i mørket. Når teenagerne bliver forargede over de andre teenageres opførsel. Det er grineren. 🙂

Dette indlæg blev udgivet i Mening. Bogmærk permalinket.