Et skalotteløg hakkes fint og sauteres gyldent i en lille tykbundet gryde i olivenolie. Når løgene er sauteret tilsættes 1-2 tsk. tomatpure som brændes godt af i gryden (vi skal have alle bitterstofferne brændt væk). Tilsæt nu krydderier. Valget af krydderier afhænger af hvad saucen skal bruges til.
Nu tilsættes 1-2 dl rødvin i gryden – og tilsvarende til kokken. Når det er varmet grundigt igennem og alkoholen er brændt af, tilsættes kogevand eller fond i forholdet 1:2. Krydres med salt og jævnes med maizena eller hvad man måtte have ved hånden.
Ved servering hældes saucen igennem en sigte i en forvarmet skål.
En variant kunne være at tilsætte ristede svampe de sidste to minutter for saucen jævnes.