Så blev det tid til det traditionsrige nytårsdyk under Munkholmbroen.
Vi plejer at udsætte et antal øl til afkøling og senere konsumering, men i år var vi lidt forbeholdne ved at smide øl i vandet, da sigten syntes meget ringe, når man kiggede oppe fra broen. Løsningen blev at sende en 3-mands recon patrulje afsted og få kigget på forholdene ved bunden. Karsten, Lasse og Søren B. røg i vandet og kom op med glade meldinger. Som flere gange før viste det sig, at der var udmærket sigt på 4+ meter ved bunden, selv om den øverste meter af vandsøjlen var ganske brun og uigennemsigtig.
Jakob og jeg var sidste hold og kunne konstatere, at endnu en gang var det revet rundt på bundforholdene. Strømhullet på sydvestsiden var blevet dybere, en masse blød bund var vasket væk og adskillige års lystfiskerblink var dukket frem i sandet. Vi kunne snildt have samlet 40-50 blink. Anyways, vi fik fat i en øl og en fed flad blev indsamlet til nærmere arts bestemmelse.