En såre simpel ret, som bare passer sig selv.
Afpuds en eller flere svinemørbradder og brun dem af på en pande. Læg mørbradderne i en bradepande og hæld stegefedtet over og 2 dl bouillon ved siden af. Sæt dem i oven på 140 grader i et par timer. Efter den første times tid lægges små rensede hele gulerødder omkring “brædderne”. Kog aspargeskartofler passende møre og steg dem i olie, tilsæt evt. 1-2 spiseskefulde balsamico eddike under stegningen. Det hele anrettes smagfuldt og serveres med en kraftig sauce baseret på resten af bouillonen og f.eks. champignon eller rødvin (eller begge).
