Vores lokale slagter havde nogle fine lammeculotter, så jeg købte to og prøvede at lave dem på en (for mig) ny måde.
Lammeculotten ridses og lægges i et ildfast fad. Krydres med salt, peber og smøres ind i pesto af soltørrede tomater. Skulle man have mod på at smide lidt hakket hvidløg med på toppen, så er det nok ikke nogen ringe ide.
Steger i ovnen ca. 40 minutter ved 180 grader (efter størrelse) og hviler 10- 15 minutter. Serveres med dagens kartofler, grøntsager og gerne en sovs med vin.
