Osso Buco

Så er det ved at være tid til de store vinterretter, så frem med den store støbejernsgryde.

Kom en god klat smør i gryden og brun Osso Bucoen af. Her seks store stykker øko hereford fra den lokale kopusher. Mens kødet brunes, hakkes to gulerødder, et rødløg og en ½ fennikel i ca. 5mm tern og en porre skæres i skiver. Når kødet er brunet godt af, tages det af gryden og grønsagerne svitses gyldne. Kødet vender tilbage til gryden og hvidvin og vand tilsættes til det dækker kødet (1 del vin, 2 dele vand – resten af vinen tilfalder kokken). Tilsæt en dåse flåede tomater, læg låget på og lad det simre i mindst to timer – gerne mere, og helst til kødet forlader benet at sig selv.
Sovsen kan jævnes men det er ikke et must.

Server med kartoffelmos og en kraftig rødvin, gerne en norditaliener.

 

Dette indlæg blev udgivet i Madlavning og tagget . Bogmærk permalinket.