En livlig tur

5 juni er Fars dag og far var sejlet med klubben og eleverne på Øresund. Destinationen var “Livlig” lige vest for Hvens sydspids. Vejrmanden havde lovet noget vind og det fik vi så… og lidt til. Vi hoppede lidt rundt på bølgerne , men det lykkeds at finde Livlig i første forsøg og fik smidt et anker. Strømmen var lige på kanten, men Luanna og jeg er uforfærdede, så vi røg i baljen og fik trukket os frem til bundtovet. Strømmen er god, hele vejen ned til bunden på 16 m, så vi går i strøm læ inde i vraget og kigger på sagerne. Enkelte løse briketter ligger oven på de mange rækker af sirligt stablede briketter, som var Livligs last tilbage i 1898. Selve vraget er kun et omrids af kraftigt tømmer, som stikker et par meter op. Et stort strømhul rundt om vraget vidner om at den strøm vi oplevede var almindeligt forekommende om vraget. Vi vover os ud på ydersiden mod strømmen. En enkelt flad, muligvis en slethvarre svømmer dovent forbi i et par meters afstand. Store klumper af konkæg sidder omkring på tømmeret tæt ved bunden. Vi når hele vejen rundt og er tilbage ved bundtorvet. Vi har brugt 18 minutter, men Luannas 12l er ned på 94 bar, sandsynligvis pga. arbejdet med at trække os ned, så vi vælger at starte opstigningen.  Igen hænger vi i den stride strøm og på 5m tager vi et sikkerhedsstop på 3 min. mens små brandmænd i 5 krone størrelse suser om ørene på os. Få minutter senere er vi tilbage i båden, til solskin og frikadellesandwich. En god oplevelse rigere.

Se også Allans beskrivelse på Vrag.dk

Dette indlæg blev udgivet i Dykning og tagget , . Bogmærk permalinket.