Scanner Sinne i sundet

Søndag var vi en tur på  (og i ) Øresund. Vi skulle ud at prøve den nye Side Scan Sonar (SSS) på et par gamle markeringer på søkortet. Vejret viste sig dog ikke fra sin bedste side, idet en del bølger gjorde det vanskeligt at få et ordentlig scanner billede.

Humminbird SSS

Vi bestemte os for at tage en tur til Sinne Nordfisk, så vi kunne prøve scanneren på et kendt vrag og samtidig få et nemt dyk. Vi kunne sagtens fange vraget, men kun fordi vi vidste hvor det lå. Man kunne ane konturene af et vrag i et meget hakket billede, men lærdommen er, at det skal være forholdsvis fladt, hvis man vil scanne uden en “fisk”.

Første hold fik så et fint dyk på Sinne, mens andet hold (herunder Deres udsendte), missede vraget, fordi ankeret var blevet trukket en del og sigten på bunden var under 1 meter.  Efter at begejstringen havde lagt sig, sejlede vi ind til 10 m kurven, hvor vandet var mere roligt og tog en tur op langs kysten fra Vedbæk til Rungsted. Det lykkedes da også at finde en meget stor sten med vores nye SSS (Stor Sten Søger ).

Sinne Nordfisk

Dette indlæg blev udgivet i Dykning og tagget , , . Bogmærk permalinket.