AOC

Besøgte AOC – Aarø og Co , December 2011.

Vi fik den “sensoriske” menu med tilhørende vine:

Snacks
Brændt brød med rygeost og ørredrogn.
  Super delikat snack af små sort-brune luftige brød tern, dyppet i rygeost med en blid røgsmag, der alligevel overdøver ørredrognen lidt.
  Hvordan laver de det brød ?

Limfjordsøsters med blomkål og æggeblomme
  Velsmagende og let, afdæmpet blomkåls creme, savner lidt kraftigere østers smag

Stegt brød med naturmælks smør
  Fint sprødt uden at være fedtet.

Menu
Knivmusling i rødbede, frossen rødbede juice, dild og peberrods creme.
  Fantastisk anretning og ide, smagen nuanceret, men en anelse fersk rødbede/musling kombination, som let bliver overdøvet af peberroden.

Vinterkartofler med vesterhavsost, syltede frø og boullion på kartoffel og løvstikke
  Kartoflerne perfekt tilberedt med bid og med osten som et lille spejlæg.

Porcheret torsk, spidskål og luftig æggehvide med estragon
  Superfin fisk hvid og fast, æggehvide i en lille luftig blok, kunne dog ikke rigtig finde estragonen.

Confit af kalvebrissel og kylling, citron verbena og jordskokke chiffon.
  Topklasse smag, sprød og blød, syrlig og fed. Vinen Morey Saint Denis 2009, Domaine Chritophe Bryczek, Bourgogne får det hele løftet til skyerne.

Bryst af gråand , grønne nuancer og sauce på strandkarse
  Anden højrød og supermør gemmer sig under et grønt dække af salater og spidskål.

Valnøddemousse, dehydreret syrlige flager og solbær sorbet.
  Fin valnøddesmag i moussen, gemt i en tynd blød marengs. Perfekt afstemt med solbærsorbet og med et glas Colheita port 1987. Udsøgt

Stedet
Særdeles høflig og fuldent betjening. Kort og præcis præsentation af maden.
Stilfuld og enkel indretning, dog med et lille minus på lydniveauet, når der er mange gæster.

Dette indlæg blev udgivet i Anmeldelse og tagget . Bogmærk permalinket.